Holmetræet

Vuggestuens struktur i korte træk 

Kl. 6.30 åbner vuggestuen for både vuggestue- og børnehavebørn. Der tilbydes morgenmad til kl. 7.30. Vi hygger os i fællesrummet, hvor stille aktiviteter sættes i gang. Vi prøver at skabe en hyggelig stemning, så både børn og forældre kan få en god start på dagen.
Kl. 7.15 går børnehavebørnene i børnehaven. 

Kl. 8.00-8.30 Vi fordeler os på stuerne, mens de sidste børn bliver afleveret. Det er vigtigt for os, at børnene føler sig trygge i afleveringen, og at I som forældre har tid til at give jeres børn hjemmesko på og aflevere jeres barn til en voksen. Nogle børn græder meget i perioder, og det er helt naturligt. Det kan være svært for både barn og forældre. Det er væsentligt, at I som forældre viser jeres barn, at I har tillid til, at de voksne i vuggestuen nok skal passe på dem. Som forældre er I meget velkomne til at ringe for at høre, hvordan det går med jeres barn, hvis det har været ked af det, da I afleverede.

Kl. 9.00 har vi samling på stuerne. Vi synger, laver rim og remser mm. Bagefter bliver børnene tilbudt frugt, rugbrød og et glas vand. Vi vil gerne have, at I som forældre afleverer jeres barn før eller efter samling. Det giver os tid til at tage ordentligt imod jeres barn og giver både dit barn - og alle de andre - den bedste samling.

Kl. 9.30 sætter vi planlagte aktiviteter i gang. Aktiviteterne foregår både ude og inde.

Kl. 10.30 spiser vi frokost på stuerne. Børnene får dejlig mad fra køkkenet og sidder i små grupper og spiser.

Kl.11.00 Børnene bliver skiftet og puttet i deres krybber. De store børn i vuggestuen sover inde.

Kl. 11.30 – 13.00 De børn, som ikke skal sove, opholder sig på en stue sammen med en voksen. Imens bliver der afviklet pauser for personalet og holdt møder.

Kl. 13.00 Børnene begynder at vågne. De tages op og får tør ble og tøj på. Der fortælles historier og leges på stuerne.

Kl. 14.30  Spiser børnene deres madpakker, når de selv har lyst. Bagefter går vi på legepladsen, hvis vejret tillader det.

Kl. 16.00 Samles de sidste børn og personaler til lidt frugt og vand. Cirka 16.15 kommer der børn fra børnehaven. 

Kl. 17.00 Lukker vuggestuen. Mandag og fredag lukker vi kl. 16.30.

Børnehavens struktur i korte træk

Kl. 6.30 Åbner vi vuggestuen, hvor alle børn samles i fællesrummet,  hvor der er mulighed for at få morgenmad indtil kl. 7.30. Vi skaber en stille morgenstund, hvor leg og aktiviteter foregår i et stille tempo. Børnene leger, tegner mm. Vi vægter højt, at børn og forældre kan starte dagen op stille og roligt i børnehaven.

Kl. 7.15 går vi fra vuggestuen over i børnehaven. 

Kl. 8.00 Går vi på stuerne, hvor legene går i gang, samtidig med at personalet tager imod de øvrige børn.

Kl. 9.00 holder vi en samling i fællesrummet, hvor vi synger, fortæller historie samt fortæller om hvilke aktiviteter, vi skal i gang med.

Kl. 9.30 sættes planlagte aktiviteter i gang. Aktiviteterne foregår både ude og inde.

Kl. 11.00 spiser vi frokost på stuerne. Børnene får mad fra vuggestuens køkken.

Kl. 12.00 Er der børn som hviler/sover, nogle børn holder pause, og andre er på legepladsen.

Kl. 13.30 Spiser børnene deres madpakker, når de har lyst. Herefter leger børnene inde og ude.

Kl. 16.15 går en medarbejder med børnene over i vuggestuen, hvor vi samles indtil lukketid. Børnehaven lukker 16.30 alle ugens dagen.  Frem til 17.00 er der pasning i vuggestuen - dog ikke mandag og fredag, hvor hele huset lukker 16.30

I Holmetræet er det Pia, som tilbereder mad til os hver dag. Pia er uddannet kok, og hun laver sund og økologisk middagsmad til vuggestuen og børnehaven.

I vuggestuen er vi så heldige, at vi kan følge med i, hvad der sker i køkkenet. Når duften af dejlig mad breder sig i huset, vækkes vores sanser, vi bliver glade af duften af mad, vi glæder os, og vi gætter sammen med børnene på, hvad vi skal have at spise.

En gang i mellem hjælper de ældste børn med at skrælle og snitte grøntsager eller forme boller. Vi har plantekasser med krydderurter og højbede, hvor vi dyrker lidt grøntsager og jordbær.

Sommetider mellem hjælper børnene med at høste grøntsager/krydderurter, som bruges i maden eller som tilbehør. Det er lidt særligt selv at plukke det, som kommer på bordet og spises til maden.

Pia laver madplaner ud fra princippet om en grøddag, en dag med fisk, en dag med suppe, en dag med vegetar eller kødretter og en dag med rugbrødsmadder.

Her er en plan for en tilfældig uge:

• Mandag: Trekornsgrød med jordbær og æblekompot
• Tirsdag: Fiskefars i fad med spinat og feta, ovnbagte kartofler og råkost
• Onsdag: Jordskokkesuppe med kikærter og brød
• Torsdag: Blomkålscurry med pasta, ærter og majs
• Fredag: Rugbrød, medisterpølse, æg og rejer, flødeost med peberfrugt, cherrytomater.

Måltidet er en pædagogisk aktivitet

Vi betragter måltidet som en pædagogisk aktivitet på lige fod med alt det andet, vi gør i løbet af en dag. Vores holdning er, at vi skal give børnene spiseglæde og lyst til at smage på  og eksperimentere med maden, hvilket er vigtigere end at lære bordskik.

Vi ønsker at give børnene erfaringer og læring, hvilket også gælder ved frokostmåltidet. Vi oplever, at børnene spiser mere og sidder længere tid ved bordet, hvis de selv må øse op og bestemme i hvilken rækkefølge, de vil spise, og på hvilken måde de spiser.

Måltidet må gerne tage tid, så børnene prøver forskellige teknikker af, de prøver måske at udforske maden ved at bruge fingrene frem for bestikket, det tager tid, og de prøver af - og det er her, de lærer.

Vi har fokus på at give tid, og vi vil forsøge at inddrage børnene i forberedelserne til måltidet, så vi får et fælles fokus og en god sammenhæng for børnene. De kan finde service til sig selv og en hagesmæk, når der er brug for sådan en. De kan også deltage i oprydningen efter maden.

Vi stemmer om det

Det er dig som forælder, der er med til at bestemme om der skal være en fælles, selvbetalt frokostordning eller om vi skal have med madpakker med. Vi stemmer om det hvert andet år.

Læs mere om mad og måltider under aarhus.dk/kost

Vi vil gerne skabe den røde tråd i forældresamarbejdet mellem vuggestuen og børnehaven. Selvom det er stort for både børn og forældre at gå fra vuggestue til børnehave, behøver springet ikke at være så stort for forældresamarbejdet. Derfor har vi skabt nogle fælles værdier i vores forældresamarbejde i Holmetræet.

Vi vil gerne:

• samarbejde, inddrage og skabe gensidig respekt
• sikre åbenhed og tryghed.
  

Forældrerådet

Der skal være et forældreråd i alle afdelinger i dagtilbuddet. Som en del af forældrerådet er du med til at sikre, at forældrene har indflydelse på børnenes hverdag. 

Som medlem af forældrerådet har du desuden mulighed for at være afdelingens repræsentant i dagtilbudsbestyrelsen, som har ansvaret for udviklingen i hele dagtilbuddet.

Se, hvad vores bestyrelse i dagtilbuddet arbejder med under Fælles i dagtilbuddet:

Samarbejde med forældre

Læs mere om forældreråd på aarhus.dk/demokrati.

Tilfredse forældre

Din mening som forælder er en vigtig del i indsatsen for at forbedre kvaliteten i vores arbejde.

Danmarks Statistik har i perioden fra oktober 2021 til februar 2022 gennemført en landsdækkende forældretilfredshedsundersøgelse blandt forældre til alle børn i alle landets kommunale og selvejende dagtilbud.

Næste forældretilfredshedsundersøgelse på dagtilbudsområdet forventes gennemført i 2025.

Find resultatet af den seneste forældretilfredshedsundersøgelse her

I Holmetræet har vi fokus på at give børnene selv- og medbestemmelse. Det er vores mål, at børnene skal blive gode til at mærke sig selv og give udtryk for deres egne idéer og ønsker, og vi vil gerne, at de opnår en indre styring fremfor en ydre styring.

Vores fokus er det samme, uanset om vi taler om vuggestuebørn eller børnehavebørn, men der er selvfølgelig forskel på kommunikationen. De yngste vuggestuebørn har ikke et verbalt sprog, men de har et veludviklet kropssprog, som vi er meget opmærksomme på. Vi respekterer de signaler, vuggestuebarnet sender. For det er starten på selv- og medbestemmelse og er med til at sikre, at børn oplever at have værdi. At de oplever at blive set, hørt og forstået på en anerkendende måde. Det betyder, at vi lytter og giver tid til kommunikationen, og at vi giver dem forklaringer, de forstår, når vi svarer.

Når børnene når børnehavealderen, mestrer de såvel kropssproget som det verbale sprog, de bidrager aktivt til dialogen, de er medspillere i deres egen hverdag. Der opbygges en respekt, som går begge veje, og det hele foregår i en demokratisk dialog, hvor børnene lærer at træffe gode selvstændige beslutninger og tage ansvar. De lærer at klare sig selv, de lærer af egne og af andres erfaringer og mærker sig selv. De opbygger en styrke, en robusthed og en tro på sig selv.

I Holmetræet har vi ikke en forventning om, at børnene er lydige.  Vi er gået fra en lydighedsforventning til en forventning om, at vi i samarbejde med børnene finder de gode løsninger. Børnene hører ikke voksne sige, at børnene skal gøre noget ’fordi jeg siger det’ eller ’fordi jeg er den voksne’.

De bliver hjulpet på vej af voksne, som guider dem. Voksne som IKKE siger ’du skal’, som afsætter tid til bøvlet, som er nærværende, som giver børnene retten til at vælge selv, som viser børnene tillid til, at de selv kan. Voksne som lader børnene gøre deres egne erfaringer og som hjælper og støtter, hvis der er brug for det.

Som forældre I Holmetræet skal I være forberedt på, at det smitter af på livet derhjemme, at barnet efterhånden bliver vant til selv at tage stilling og mærke efter i dem selv. Og det kan naturligvis godt give anledning til lidt bøvl i en travl hverdag.

Et par nedslag i hverdagen:

• Om morgenen, når et barn kommer ind ad døren med sin taske, sker følgende:

Vuggestuebarnet får lov til at hjælpe og gøre det selv, så ofte de viser interesse og har overskud. Vi vil minde jer forældrene om, at det er en god idé at træde lidt tilbage og give barnet mulighed for at øve sig. Den visuelle guidning med en ’tøjmand’ bruger vi også i vuggestuen, lige som vi taler med børnene om de gode valg.

Børnehavebarnet sætter tasken i garderoben – nogen tømmer den også. De lægger madkassen i køleskabet, de tager overtøjet af og hænger eller lægger det i rummet. De tager måske hjemmesko på. De går ud og vasker hænder, og så går de ind på stuen og siger godmorgen.
Hvis den voksne kan høre, at et barn bøvler med noget af det, kommer han/hun og spørger, om de skal hjælpe med noget. Men i de fleste tilfælde klarer barnet det hele selv, og vi voksne kan forblive nærværende hos de børn, som allerede er på stuen. For børnene er det en god fornemmelse at starte dagen med at kunne det hele selv – i fred og ro i sit eget tempo. Hvis tasken ikke er pakket ud, kigger en voksen på det senere på dagen.
Hvis barnet kommer ind uden hjemmesko, snakker vi med dem om at tage dem på. At det er en god idé, fordi der ikke er varme i gulvet og viser dem, at vi selv har noget på fødderne. Men vi siger ikke, at de skal. Vi giver dem retten til at vælge selv, fremfor at fratage dem retten til at gøre deres egne erfaringer, også med kolde og våde tæer.

• I garderoben, når vi skal på legepladsen: 

Når vi skal ud på legepladsen, stod børnehavebørnene tidligere ofte og ventede på en instruks fra en voksen om, hvad de skulle tage på. Nu har vi talt om vejret i løbet af formiddagen, vi har lavet en ’tøjmand’, som hænger i garderoben, og ham har vi givet de gode valg af tøj på, så der visuelt er en støtte for børnene. De ser på tøjmanden, på vejret – og på hvad der er i garderoben – og tager selv tøj på efter det. De bruger deres egne erfaringer fra dagen før til at beslutte, hvad der er passende.
Den voksne guider i forhold til alder og udviklingstrin, hvis vi kan se, at der er brug for det. Det kan fx lyde:  ”Det kan være en god idé at tage handsker på ud i sneen. Jeg skal i hvert fald selv have handsker på, ellers får jeg kolde hænder, når vi skal bygge snemand.”
Hvis barnet insisterer på at gå ud uden handsker, siger den voksne ikke, at barnet skal.  Men vi er opmærksomme på barnet udenfor – og guider og hjælper, hvis det viser sig, at det faktisk var for koldt uden handsker.  Næste dag vil samme barn sandsynligvis bruge den erfaring – det var for koldt uden handsker.

Det tager tid at arbejde på den måde og kan umiddelbart være en større opgave for os som voksne. Men i Holmetræet prioriterer vi, at tiden er til det – og det giver pote på den lange bane.

For de børn, der kommer ud af Holmetræet, er børn der kan og vil selv, som er blevet vist tillid og derved får tro på sig selv og egne evner og beslutninger. Det er børn, der er vant til at tænke sig om, gøre sine egne erfaringer og mærke efter, hvad der er rigtigt for dem.

Fælles i dagtilbuddet

Dit barns læring, udvikling og trivsel er vores kerneopgave. Vi arbejder derfor løbende med at udvikle og forbedre vores pædagogik. Her er den pædagogiske læreplan, som vi er fælles om i Holme-Rundhøj Dagtilbud, vores vigtigste redskab.

Se den pædagogiske læreplan og læs mere om vores arbejde med børnenes udvikling og trivsel under 'Fælles i dagtilbuddet':

Dit barns trivsel og udvikling

Det uvildige pædagogiske tilsyn i Aarhus Kommune

Siden 2022 har det været et lovkrav, at kommunerne skal føre et uvildigt tilsyn med det pædagogiske indhold i dagtilbud. Hensigten er at styrke kvaliteten i tilsynet med det pædagogiske indhold i dagtilbud. I Aarhus Kommune ligger tilsynsopgaven hos pædagogiske konsulenter fra Børne- og Ungeforvaltningen. 

• I vuggestuer observeres læringsmiljøet med afsæt i redskabet "ITERS-3", som vurderer kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer for børn i alderen 0-3 år.
  
  
• I børnehaver observeres læringsmiljøerne med afsæt i redskabet "ECERS-3", som vurderer kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer for børn i alderen 3-6 år.

Rammerne for tilsynsprocessen

Det uvildige pædagogiske tilsyn gennemføres hvert andet år. I grove træk består tilsynet af følgende elementer: 

• Et uanmeldt tilsyn, hvor der kommer 1-3 tilsynsførende i tre timer i hhv. vuggestue og børnehave. 
  
  
• Der afholdes et tilsynsmøde med deltagelse af tilsynsførende, dagtilbudsleder, den pædagogiske leder, udvalgte medarbejdere og en repræsentant fra forældrerådet. 
  
  
• Tilsynsførende udarbejder en tilsynsrapport med konklusioner på observationerne, pointer fra dialogen på tilsynsmødet og anbefalinger til tiltag, der kan forbedre den pædagogiske kvalitet i afdelingen. 
  
  
• Forældrerådet inddrages i og kommenterer på tilsynsrapporten. 
  
  
• Tilsynsrapporten og forældrerådets kommentarer skal offentliggøres på afdelingens hjemmeside.