Kløverhulen

Vi er cirka 30 børn i vuggestuen og 40 børn i børnehaven. Begge huse er opdelt i to stuer: I vuggestuen er der Bjørneungerne og Ulveungerne, i Børnehaven er der Mariehøner og Sommerfugle. Personalegruppen er en god blanding af erfarne medarbejdere, som har været i ét af vores huse i mange år - og yngre folk, som kommer til med nye idéer og andre perspektiver på det pædagogiske arbejde.

Legen fylder rigtig meget i vores hverdag, for det er gennem leg, at børnene lærer og udvikler sig. Og så har vi et stort fokus på børnenes selvhjulpenhed i alle de rutiner og gøremål, som er i løbet af en dag. At kunne hjælpe med sit eget tøj, at kunne spise selv, at kunne øse maden op, at kravle op på stolen – og ned igen, at kunne vaske hænder selv og så videre… Hver gang vi som voksne gør noget for barnet, fratager vi dem vigtig læring – så i Kløverhulen lærer dit barn at kunne selv.

Vi er en positiv og rummelig personalegruppe, der forsøger at lære dit barn at rumme sine egne og de andres følelser. For vi er selvfølgelig ikke altid glade, vi skal også kunne rumme, at nogen er kede af det eller vrede. 

Hos os lærer dit barn at tage hensyn til de andre børn, især de små. Dit barn lærer også, at vi er forskellige, og at det derfor er vigtigt at lytte til og lære af andre. Der er mange måder at gøre tingene på. For os er det vigtigt, at vi er nærværende, lyttende og støttende, så dit barn bliver trygt, har tillid til os og finder os troværdige.

En typisk dag i Kløverhulen kunne se sådan her ud:

Morgen

Kl. 6.30 åbner vi vuggestuehuset (Hulen) for alle børn. 

Kl. 7.45 er der personale i Kløveret, børnehavebørnene går samlet derover.  

Kl. 9.00 er der samling i både børnehave og vuggestue. Samlingen strækker sig oftest over en halv time og rummer forskellige gentagelser som 'ugens rim', velkomstsang og hygge med frugt og brød. Herudover kan der også være fokus på forskellige temaer, som fylder i gruppen - venskaber, følelser, hvordan man står i kø osv. 
Efter samling arbejdes der typisk i mindre grupper - ind imellem også på tværs af grupperne. Grupperne kan være voksenstyrede, men de kan også godt rumme leg og aktiviteter med udgangspunkt i børnenes initiativer. 

Som afslutning på samlingen spiser vi frugt og rugbrød. 

Middag

Kl.10.30 spiser vuggestuebørnene den lækre hjemmelavede frokost. Herefter hygges på stuen, mens børnene lidt efter lidt kommer ud at sove.

Kl. 11.00 Spiser børnehavebørnene. Børnene hjælper til med at dække borde og rydde af efter maden.

Efter frokost går vi enten på legepladsen eller leger indenfor. 

Eftermiddag

Mellem 13.00 og 14.00 begynder børnene at spise deres medbragte eftermiddags-madpakker.

Mellem 15.30 og 16.00 kommer børnehavebørnene over i Hulen, hvor vi lukker sammen. Vi leger på legepladsen eller inde.

I Kløverhulen har vi forældrebetalt frokostordning. Vi er så heldige at have det store køkken her hos, hvor vores køkkenleder hver dag laver hjemmelavet, økologisk frokost til os og tre andre afdelinger i dagtilbuddet. 

Køkkenet har det økologiske guldmærke, hvilket betyder, at det er 90-100 % økologisk. Desuden overholder maden naturligvis kostanbefalingerne fra Aarhus kommune, som du finder nederst på siden her.

Det betyder, at børnene får en varieret og sund frokost med kød, fiskedage, suppe- og grøddage, rugbrødsdage og dage udelukkende med grøntsagsretter.

Køkkenet tager desuden udgangspunkt i de anbefalinger, Sundhedsstyrelsen giver i forhold til de 0-2-åriges mad i 'MAD TIL SMÅ - fra mælk til familiens mad'

Udgangspunktet for frokostordningen er, at alle børn spiser det samme og som minimum smager på maden. Det er vores målsætning, at ingen børn går sultne fra bordet. 

Mere end bare mad

Men en fælles frokostordning er mere end bare mad. Det er også det, vi kalder et pædagogisk måltid med al den læring og selvhjulpenhed, det fører med sig. Børnene lærer efterhånden både at klare sig selv – hælde vand op, øse mad op, spise med kniv og gaffel – og de lærer at hjælpe hinanden med små sætninger som ’Vil du række mig kanden?’ eller ’Må jeg bede om kartoflerne?’.
Samtalen omkring bordet om maden – hvor den kommer fra, og hvordan de forskellige ting smager - er også vigtig. Og så er dét, at alle får serveret det samme med til at give børnene madmod, lyst til og nysgerrighed på nye smagsoplevelser.

Vuggestuen spiser: kl. 10.30 og børnehaven kl. 11.00.

Særlige hensyn – allergi, kultur eller religion

Er der børn med allergi overfor særlige fødevarer, der skal tages hensyn til, kræver det en lægeerklæring, som beskriver, hvilke fødevarer barnet ikke må få. Den afleveres til personalet eller den pædagogiske leder.

Ønsker du, at vi tager kulturelle/religiøse hensyn, skal du henvende dig til afdelingens pædagogiske leder.

 Øvrige måltider

• Til samling omkring kl. 9 får alle børn tilbudt brød. Forældre skal selv bidrage med cirka tre stykker frugt om ugen, som skæres ud og deles blandt børnene til samling.
• Til eftermiddagsmåltidet spiser børnene deres medbragte madpakke.
• Vi serverer vand til måltiderne.
  
• Vi serverer ikke morgenmad, men barnet må gerne have morgenmad med hjemmefra.

Du finder kontrolrapporter fra Fødevarestyrelsen her: 

Vi stemmer om det

Det er dig som forælder, der er med til at bestemme om der skal være en fælles, selvbetalt frokostordning eller om vi skal have med madpakker med. Vi stemmer om det hvert andet år.

Det er vigtigt, at vi har et godt samarbejde for at sikre at jeres barn trives. Vi fortæller jer, hvad der sker i løbet af dagen, og om der er noget specielt, vi har fokus på i forhold til jeres barn og den gruppe, han/hun er en del af. Men det er også vigtigt, at I fortæller os, hvad I oplever hjemme, og om der er ændringer eller udfordringer I tumler med. Det påvirker ofte barnet, når der sker noget nyt og anderledes, og hvis vi er informeret, så kan vi bedre støtte op og sikre bedst mulig trivsel.

Vi gør vores bedste for at holde jer orienteret om, hvordan vi arbejder, og hvorfor vi gør, som vi gør. I er altid velkomne til at spørge os, hvis der er noget, I gerne vil vide mere om.

Hvis vi oplever, at jeres barn i en periode har nogle udfordringer og ikke trives, vil vi altid tage en snak med jer, om det vi ser og gør og høre jer om, hvordan det ser ud derhjemme.

Samarbejdet om jeres barns start i Kløverhulen

• Før opstarten kontakter vi jer for at lave aftaler om barnets start hos os. 
• Vi har stor erfaring med at tage imod børn, men har ikke en fast procedure - vi lytter til jeres og barnets behov og laver aftaler derefter.
• I løbet af den første uge vil jeres kontaktpædagog tage en snak med jer for at høre om jeres barn og fortælle lidt mere uddybende om dagligdagen i Kløverhulen og snakke gensidige forventninger.
• Efter 3-6 måneder holder vi en samtale, hvor vi snakker om, hvordan barnet trives.

Få indflydelse på hverdagen

I vores forældreråd har du gode muligheder for at få indflydelse på dit barns hverdag i afdelingen og dagtilbuddet som helhed.

Se, hvad vores bestyrelse i dagtilbuddet arbejder med under Fælles i dagtilbuddet.

Tilfredse forældre

Din mening som forælder er en vigtig del i indsatsen for at forbedre kvaliteten i vores arbejde.

Danmarks Statistik har i perioden fra oktober 2021 til februar 2022 gennemført en landsdækkende forældretilfredshedsundersøgelse blandt forældre til alle børn i alle landets kommunale og selvejende dagtilbud.

Næste forældretilfredshedsundersøgelse på dagtilbudsområdet forventes gennemført i 2025.

Find resultatet af den seneste forældretilfredshedsundersøgelse her

I Kløverhulen er vi optagede af den læring, som sker i alle de små daglige gøremål. Når vi for eksempel spiser, skal have overtøj og af og på eller skifte en ble, er der en guldgrube af hverdagslæring, som vi griber.

Se i videoerne nederst, hvordan det tager sig ud i praksis. 

Måltidet

I Kløverhulen handler måltidet ikke kun om at få noget at spise, for der er både hygge og masser af læring omkring bordet. Blandt andet sprogligt, for samtalen er vigtig, og omdrejningspunktet er ofte, det vi spiser. Med ’fra jord til bord’-tanken i baghovedet kunne samtalen lyde: ”Vi får agurk i dag. Hvor kommer den fra?” Eller ’Den fisk smager rigtig godt. Hvad er det mon for en fisk. Kender I andre fisk?”

Selvhjulpenhed er også i spil under måltidet. Vi serverer for eksempel vand i små kander, som børnene hurtigt selv kan håndtere. Afhængigt af alder, vil en bemærkning som ”Jeg vil gerne have min mad skåret ud,” eller ”vil du skrælle min mandarin,” ofte blive mødt med, at de selv skal prøve at skære ud eller skrælle. Det er nemlig samtidig en god måde at øve sin finmotorik – og børnene bliver ret stolte, når de finder ud af, at de kan selv.

Garderoben

Som travle voksne kan det være fristende, at give børnene en hånd med at komme i tøj og sko i en fart, så vi kan komme afsted. Sådan er det ikke i Kløverhulen – her hjælper vi børnene til at kunne selv.

Ét af kodeordene til det er TID! Derfor sørger vi voksne for, at vi altid er i god tid. Den gode oplevelse det er, for eksempel at skulle på tur, starter allerede i garderoben, så det skal ikke være stressende for børnene. Og det kan godt tage lang tid, inden man får støvler og flyverdragt på.

Vi voksne guider børnene og sætter dem i gang trin for trin. Og så sørger vi for at gøre opmærksom på de små sejre: ”Du gjorde det selv!” eller ”Du kunne! Sejt!”. For en lille sejr er med til at motivere til at tage næste trin. Vi opmuntrer børnene til, at gøre så meget som de kan selv. For eksempel: ”Jeg vil gerne hjælpe dig med det, du ikke kan, når du er færdig med det, du kan.”

Badeværelset/puslebordet

At skulle have skiftet ble, er ikke bare en praktisk opgave, der skal overstås. Det er her, vi er med til at øve selvhjulpenhed og kropsbevidsthed hos børnene. Allerede når børnene starter i vuggestuen, kan de en masse ting selv, når de skal have skiftet ble. De kravler selv op på bordet, som de endda selv kan få til at køre ned, hvis de får fjernbetjeningen i hånden. De kan selv finde bleen i skuffen eller vaskekludene. Når de ligger på bordet, løfter vi ikke deres numse – nej det kan de selv. Og det husker vi på at anerkende: ’”Du kunne selv!” Det lægger kimen til barnets selvværd og er nogle af de første skridt til at blive selvhjulpen.

Kropsbevidstheden styrkes, når vi puster på tæerne, når vi holder øjenkontakt, mens vi snakker med barnet og når de selv hjælper med at tage tøjet af og på. Og når de har lært at gå, kravler de selv på stigen op i krybben.

Når børnene bliver lidt større og skal lære at bruge toilettet, samarbejder vi med forældrene om toilettræningen. Initiativet kommer typisk fra hjemmet, og så støtter vi op. Det er vigtigt, at vi er sammen om at skabe gode toiletvaner, som for eksempel at tisse inden man går på legepladsen og selvfølgelig vaske fingre hver gang. Børnene skal være 100 procent selvhjulpne, når de starter i skole.

Fælles i dagtilbuddet

Dit barns læring, udvikling og trivsel er vores kerneopgave. Vi arbejder derfor løbende med at udvikle og forbedre vores pædagogik. Her er den pædagogiske læreplan, som vi er fælles om i Holme-Rundhøj Dagtilbud, vores vigtigste redskab.

Se den pædagogiske læreplan og læs mere om vores arbejde med børnenes udvikling og trivsel under 'Fælles i dagtilbuddet'.

Det uvildige pædagogiske tilsyn i Aarhus Kommune

Siden 2022 har det været et lovkrav, at kommunerne skal føre et uvildigt tilsyn med det pædagogiske indhold i dagtilbud. Hensigten er at styrke kvaliteten i tilsynet med det pædagogiske indhold i dagtilbud. I Aarhus Kommune ligger tilsynsopgaven hos pædagogiske konsulenter fra Børne- og Ungeforvaltningen. 

• I vuggestuer observeres læringsmiljøet med afsæt i redskabet "ITERS-3", som vurderer kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer for børn i alderen 0-3 år.
  
  
• I børnehaver observeres læringsmiljøerne med afsæt i redskabet "ECERS-3", som vurderer kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer for børn i alderen 3-6 år.

Rammerne for tilsynsprocessen

Det uvildige pædagogiske tilsyn gennemføres hvert andet år. I grove træk består tilsynet af følgende elementer: 

• Et uanmeldt tilsyn, hvor der kommer 1-3 tilsynsførende i tre timer i hhv. vuggestue og børnehave. 
  
  
• Der afholdes et tilsynsmøde med deltagelse af tilsynsførende, dagtilbudsleder, den pædagogiske leder, udvalgte medarbejdere og en repræsentant fra forældrerådet. 
  
  
• Tilsynsførende udarbejder en tilsynsrapport med konklusioner på observationerne, pointer fra dialogen på tilsynsmødet og anbefalinger til tiltag, der kan forbedre den pædagogiske kvalitet i afdelingen. 
  
  
• Forældrerådet inddrages i og kommenterer på tilsynsrapporten. 
  
  
• Tilsynsrapporten og forældrerådets kommentarer skal offentliggøres på afdelingens hjemmeside.